NOTE! This site uses cookies

If you not change browser settings, you agree to it. Learn more

I understand

 

button Døgntilbud: “Huset”

 billede 13

døgn20

døgn2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udover aflastningstilbud har vi et opholdssted for børn og unge, i daglig tale kaldet “ Huset”. Det er en villa beliggende i et parcelhuskvarter i Ejby, ca. 10 min. gang fra Specialskolen Bramsnæsvig.

“Huset” er indrettet med køkken, fællesrum, stue, 5 værelser, et badeværelse, bryggers og et kontor og toilet til personalet. Her gøres meget for at skabe et hjemligt miljø, og hver enkel beboer har deltaget i indretning af deres værelse, så deres ønsker er blevet efterkommet. Til “Huset” hører en dejlig stor have og terrasse, hvoraf en del er overdækket.

Der bor pt. 4 unge mennesker i “Huset” i alderen 11 -16 år.

De unge er tidligt på færde om morgenen. Dagen starter med bad og morgenmad, og alle hverdage går de unge i skole fra kl. 8-14.30. Efter skoletid går de hjem til “Huset”. Her får de unge en kop the, og eftermiddagens aktiviteter og gøremål drøftes. De unge har stor medbestemmelse i forhold til, hvad de kunne tænke sig at lave. “Husets” miljø og hverdag er struktureret efter de unges funktionsniveau og interessefelter.

Bemandingen i de vågne timer er ofte 1-1 hvilket muliggør individuelle aktiviter, men ofte vælger de unge at lave fælles aktiviteter:

• Der er dagligt mulighed for udeliv og fysisk aktivitet, hvor der er “højt til loftet” såsom: Svømning, cykelture, legeplads, gåture (den skønne natur omkring Ejby med vand og Å-dal, udnyttes i høj grad) og meget andet.

• Der er mulighed for afslapning med Ipad, massage, tv, puslespil, perler mm.
• I vores skønne have er der mulighed for at gynge, hoppe trampolin, lege i sandkasse o.a.
• De unge mennesker har mulighed for at hjælpe med at slå græs, plante blomster, luge og andre forefaldende opgaver i haven.
• Vores “ madmor” planlægger dage, hvor de unge er med i køkkenet og forbereder maden.
• I det daglige inddrages de unge også i oprydning på deres værelser, vasketøj o.a.
• I weekenden er der ofte oplevelsesture. Nogle eks. herpå er: Ridning, domkirke, Tivoli, teater og meget andet.

Kl.18.00 spiser vi aftensmad, som er tilberedt efter samme kostprincipper som på Specialskolen Bramsnæsvig (gluten - sukker- og laktosefri kost). Både personale og unge nyder måltidet sammen.
Efter aftensmaden bruges tiden til at hygge, med bla. musik/sang, tegning, perleplader o.s.v.
Nogle af de unge kan have brug for at trække sig til deres værelse - alene eller sammen med et personale - for at få lidt ro.

Inden sengetid tilbydes natmad til dem, som har brug for dette. De unge går til ro mellem kl. 20.00-21.00. Der er altid personale, som overnatter i “Huset”.

Ligesom på skolen og i aflastningen er “Husets” personale sammensat af forskellige faggrupper.
Her er pædagoger, so.su.ass., andre faglærte og unge medarbejdere. Alle har stor faglighed.
I “Huset” er der nemt til smil. Humor og grin er en stor del af hverdagen, hvilket smitter af på de unge.

En del af personalet arbejder både på skolen og i “Huset”, andre kun i “Huset”. De møder således ind kl. 14 og henter de unge fra skole. Personalet arbejder i faste “rul”, hvilket giver struktur for de unge, da de ved hvilke dage hver især er i vagt.

Hver enkelt ung har en logbog, som følger dem døgnet igennem. Dvs. at der skrives i denne både på skolen og i “Huset” og hos forældre.
“Huset” har et godt samarbejde med de unges forældre, og de er meget velkomne til at komme på besøg. Det er bedst med faste aftaler omkring besøg, da det er vigtigt for de unges struktur. Ved besøg deltager forældrene ofte i aftensmåltidet. Forældrene har også de unge hjemme på weekend - igen med faste aftaler, for at opretholde strukturen for de unge.
Det er vigtigt at forældrene involveres mest muligt i de unges hverdag og liv.
“Huset” har også godt samarbejde med sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere

 

“Huset” sprudler af liv og godt humør - de unge er i centrum!